AFTALE OM KUNDENS BRUG AF NVIDIA GEFORCE-SOFTWARE

Denne licensaftale for kundebrug af NVIDIA GEFORCE SOFTWARE ("AFTALEN") er den aftale, som regulerer brug af GeForce Experience-computersoftware, -installationsprogrammer og -drivere, der downloades i denne forbindelse og al medfølgende dokumentation (under ét kaldet "SOFTWARE") fra NVIDIA Corporation og deres datterselskaber ("NVIDIA"). LÆS FØLGENDE VILKÅR OG BETINGELSER GRUNDIGT, INDEN DU INSTALLERER ELLER BRUGER SOFTWAREN. NVIDIA licenserer udelukkende SOFTWAREN til dig på betingelse af, at du accepterer alle vilkår i AFTALEN. Ved at downloade, installere, kopiere eller på anden vis bruge SOFTWAREN angiver du, at du forstår denne AFTALE, og accepterer at være bundet af alle dens vilkår. Hvis du ikke accepterer alle betingelserne i AFTALEN, vil NVIDIA ikke licensere SOFTWAREN til dig, og du skal returnere eller destruere alle kopier af SOFTWAREN og ikke downloade, installere eller kopiere SOFTWAREN eller bruge SOFTWAREN på anden vis.

SAGSFREMSTILLING

Brug af NVIDIA's produkter kræver tre elementer: SOFTWAREN, hardwaren på et grafikkort og en pc (under ét defineres denne hardware og pc heri som "KUNDESYSTEM"). SOFTWAREN er beskyttet af loven om ophavsret og internationale traktater om ophavsret samt andre love og traktater om immateriel ejendom. SOFTWAREN sælges ikke, men licenseres i stedet udelukkende til brug i streng overensstemmelse med AFTALEN. Hardwaren er beskyttet af forskellige patenter og sælges, men AFTALEN dækker ikke dette salg, eftersom den ikke nødvendigvis sælges som en pakke med SOFTWAREN. Denne AFTALE udgør udelukkende vilkår og betingelser for SOFTWARELICENSEN.

1. DEFINITIONER

1.1 Kunde. Kunde betyder den enhed eller person, der downloader og/eller installerer SOFTWAREN.

2. UDSTEDELSE AF LICENS

2.1 Rettigheder og begrænsninger for udstedelse. Såfremt kunden overholder bestemmelserne i AFTALEN, udsteder NVIDIA hermed en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig ret for en enkelt kunde til at indlæse, installere, køre og bruge den eksekverbare form af SOFTWAREN på den måde og til de formål, der er beskrevet i de tilknyttede trykte materialer, med følgende begrænsninger:

2.1.1 Rettigheder. Kunden må installere og bruge én kopi af SOFTWAREN på KUNDESYSTEMET og må, med undtagelse af at lave én sikkerhedskopi af SOFTWAREN, ellers ikke kopiere SOFTWAREN. SOFTWAREN må ikke deles eller bruges samtidig på forskellige computere.

2.1.2 Begrænsninger. Bortset fra som udtrykkeligt angivet i AFTALEN må kunden ikke: (a) kopiere (undtagen i forbindelse med indlæsning eller installation) eller ændre SOFTWAREN, herunder, men ikke begrænset til, at tilføje nye funktioner eller på anden måde foretage tilpasninger, der ændrer funktionen af SOFTWAREN, (b) foretage reverse engineering af, dekompilering af eller adskille SOFTWAREN eller på anden måde forsøge at fremskaffe kildekoden helt eller delvist eller tillade eller godkende, at en tredjepart gør dette, undtagen i det omfang, sådanne aktiviteter er udtrykkeligt tilladt ved lov til trods for dette forbud, (c) fjerne information om ophavsret eller ejendomsrettigheder fra SOFTWAREN, (d) overføre, viderelicensere, udlåne, udleje, lease eller på anden måde distribuere SOFTWAREN til andre personer eller (e) gøre funktionaliteten af SOFTWAREN tilgængelig for flere brugere gennem ethvert middel, herunder, men ikke begrænset til, ved at uploade SOFTWAREN til et netværk eller en fildelingstjeneste eller gennem hosting, programtjenesteudbydere, servicebureauer, software som en service (SaaS) eller andre former for tjenester.

2.2 Yderligere oplysninger.

7-Zip. SOFTWAREN omfatter softwareprogrammet 7-Zip ("7-Zip"). Brug af kildekoden til 7-Zip er underlagt de vilkår og betingelser, der findes på www.7-zip.org.

3. SAMTYKKE TIL INDSAMLING OG BRUG AF OPLYSNINGER

Kunden accepterer hermed, at SOFTWAREN har adgang til og indsamler både ikke-personidentificerbare oplysninger og personidentificerbare oplysninger om kunder og KUNDESYSTEMET, samt konfigurerer KUNDESYSTEMET for at (a) optimere KUNDESYSTEMET korrekt til brug med SOFTWAREN, (b) levere indholdet gennem SOFTWAREN, (c) forbedre NVIDIA-produkter og -tjenester og (d) levere markedsføring. Information indsamlet af SOFTWAREN omfatter, men er ikke begrænset til, KUNDESYSTEMETS (i) hardwarekonfiguration og ID, (ii) operativsystem og driverkonfiguration, (iii) installerede spil og programmer, (iv) indstillinger for spil og programmer, ydeevne og brugsdata og (iv) forbrugsdata for SOFTWAREN. I det omfang kunden bruger SOFTWAREN, accepterer kunden hermed alt det ovenstående og erklærer og garanterer, at kunden er berettiget til at give dette samtykke.

Kunden accepterer desuden, at kunden alene er ansvarlig for vedligeholdelse af relevante datasikkerhedskopier og systemgendannelsespunkter for KUNDESYSTEMET, og at NVIDIA ikke er ansvarlig for skader på eller tab for et sådant system (inklusive tab af data eller adgang), der opstår som følge af eller i forbindelse med (y) ændringer i konfigurationen, programindstillinger, miljøvariabler, registreringsdatabase, drivere, BIOS eller andre egenskaber ved KUNDESYSTEMET (eller enhver del af KUNDESYSTEMET), der igangsættes via SOFTWAREN, eller (z) installation af SOFTWARE- eller tredjepartssoftwarerettelser, der igangsættes via SOFTWAREN. SOFTWAREN kan indeholde links til websteder og tjenester. NVIDIA opfordrer kunden til at gennemgå fortrolighedspolitikken på de websteder og tjenester, som kunden vælger at besøge, så kunden kan forstå, hvordan de muligvis indsamler, bruger og deler kundens personidenticerbare oplysninger. NVIDIA er ikke ansvarlig for fortrolighedspolitikker eller fremgangsmåder på websteder og for tjenester, der styres af andre virksomheder eller organisationer.

For yderligere oplysninger om NVIDIA's indsamling, brug og videregivelse af oplysninger fra deres SOFTWARE-brugere henvises til NVIDIA's politik om beskyttelse af personlige oplysninger, som findes på webadressen http://www.nvidia.co.uk/object/privacy_policy_uk.html.

4. VARIGHED OG OPHØR

4.1 periode. Hver licens, der tildeles i henhold til denne aftale, har en varighed regnet fra datoen for download og slutter ved udgangen af brugen af det tilknyttede KUNDESYSTEM med forbehold for tidligere ophør som anført i nedenstående afsnit. AFTALEN er gældende, indtil den sidste licens udløber eller ophører.

4.2 Ophør. Kunden kan opsige AFTALEN når som helst ved at destruere alle kopier af SOFTWAREN i kundens besiddelse eller kontrol. AFTALEN ophører automatisk, med eller uden varsel fra NVIDIA, hvis kunden ikke overholder alle betingelser og vilkår heri. I et sådant tilfælde skal kunden efter NVIDIA's valg enten destruere eller returnere alle kopier af SOFTWAREN og alle dens komponenter i kundens besiddelse eller kontrol. Hvis kunden indleder eller deltager i en retssag mod NVIDIA, kan NVIDIA, efter eget skøn, suspendere eller opsige alle licensbevillinger og andre rettigheder, der er omfattet af AFTALEN, mens sådanne retssager verserer.

5. OPHAVSRET

5.1 Ophavsret. Kopien af SOFTWAREN gives i licens og sælges ikke. Kunden ejer alle medier, hvorpå SOFTWAREN er registreret, men NVIDIA og deres licensgivere eller leverandører bevarer ejendomsretten til kopien af selve SOFTWAREN, herunder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder i og til SOFTWAREN (herunder, men ikke begrænset til, alle billeder, fotografier, animationer, video, lyd, musik, tekst og andre oplysninger indarbejdet i SOFTWAREN), det tilknyttede trykte materiale og kopier af SOFTWAREN. SOFTWAREN er beskyttet af loven om ophavsret og internationale traktatregler. Derfor er kunden forpligtet til at behandle SOFTWAREN som ethvert andet ophavsretligt beskyttet materiale, undtagen hvor andet er tilladt i henhold til denne AFTALE, og med undtagelse af at kunden må lave én kopi af SOFTWAREN udelukkende til backup- eller arkiveringsformål, forudsat at kunden gengiver alle ophavsrettigheder og meddelelser om ejendomsret, der findes på det originale eksemplar. Algoritmerne, strukturen, organisationen og kildekoden for SOFTWAREN er værdifulde forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger tilhørende NVIDIA. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår heraf, giver hverken AFTALEN eller NVIDIA kunden nogen udtrykkelige eller underforståede rettigheder i henhold til NVIDIA-patenter, -ophavsret, -varemærker eller andre immaterielle rettigheder til SOFTWAREN, og alle rettigheder, adkomst og interesse i og til SOFTWAREN, der ikke er udtrykkeligt tildelt, er forbeholdt NVIDIA eller deres licensgivere eller leverandører.

5.2 Optaget indhold. SOFTWAREN giver kunder mulighed for at registrere deres elektroniske aktivitet, herunder, men ikke begrænset til spil ("VIDEOER med INDHOLD"), og overføre eller sende VIDEOER med INDHOLD på tjenester som Twitch.tv og YouTube. Kunderne er alene ansvarlige for deres VIDEOER med INDHOLD og påtager sig alle risici forbundet med brugen af tredjepartswebsteder, tjenester og netværk. Kunden erklærer og garanterer, at kunden har oprettet og ejer INDHOLDSVIDEOER eller på anden måde har tilstrækkelige rettigheder og bemyndigelse til at dele eller offentliggøre dem. Ved at bruge SOFTWAREN til at uploade og offentliggøre VIDEOER med INDHOLD på tredjepartswebsteder, -tjenester -eller netværk accepterer kunden at skadesløsholde NVIDIA og dennes ledelse, direktører, medarbejdere og agenter for påstande, krav, tvister, hæftelser, skadeserstatninger, tab, omkostninger og udgifter ("PÅSTANDE"), der opstår som følge af eller på nogen måde forbundet med kundens INDHOLDSVIDEOER, herunder, men ikke begrænset til PÅSTANDE om, at kundens INDHOLDSVIDEOER (a) krænker, overtræder eller misbruger en tredjeparts rettigheder, herunder ophavsret, varemærkerettigheder, patentrettigheder, forretningshemmeligheder, moralske rettigheder, privatlivsrettigheder eller rettigheder vedrørende offentlighed eller andre immaterielle rettigheder eller ejendomsret, eller (b) udsætter en anden person for æreskrænkelse, bagvaskelse eller injurier.

6. GÆLDENDE LOVGIVNING

AFTALEN anses for at være oprettet under, og skal fortolkes i henhold til, lovgivningen i staten Delaware i USA, uden hensyn til eller anvendelse af dennes lovkonfliktregler eller -principper. FN-konventionen om aftaler om internationalt salg af varer frasiges specifikt. Den stat og/eller de nationale domstole, der findes i Santa Clara County i Californien, har enejurisdiktion vedrørende tvister eller påstande, der opstår som følge af denne aftale. Kunden accepterer fuldt ud at overholde alle amerikanske eksportlove og bestemmelser for at sikre, at SOFTWAREN, alle tekniske data i forbindelse hermed og direkte produkter heraf ikke udføres eller genudføres direkte eller indirekte i strid med eller bruges til formål forbudt ved gældende eksportlovgivning og bestemmelser.

7. ANSVARSFRASKRIVELSE OG ANSVARSBEGRÆNSNINGER

7.1 Ingen garantier. SOFTWAREN LEVERES "SOM DEN ER OG FOREFINDES", OG I DET MAKSIMALE OMFANG GÆLDENDE LOVGIVNING TILLADER, AFVISER NVIDIA OG DERES LEVERANDØRER ALLE GARANTIER, BÅDE UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, UNDERFORSTÅEDE GARANTIER OG BETINGELSER FOR SALGBARHED, IKKE-KRÆNKELSE, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, OG ALLE GARANTIER OG BETINGELSER, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF HANDELSFORMER ELLER HANDELSSÆDVANE. INGEN VEJLEDNING ELLER OPLYSNINGER, HVERKEN MUNDTLIGE ELLER SKRIFTLIGE, FRA NVIDIA ELLER ANDETSTEDS UDGØR NOGEN GARANTI ELLER BETINGELSE, DER IKKE ER UDTRYKKELIGT NÆVNT I DENNE AFTALE.

7.2 Ansvarsbegrænsninger. I DET MAKSIMALE OMFANG, GÆLDENDE LOVGIVNING TILLADER, KAN NVIDIA ELLER DERES LEVERANDØRER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER HOLDES ANSVARLIGE FOR SÆRLIGE, HÆNDELIGE ELLER INDIREKTE SKADER ELLER FØLGESKADER AF NOGEN ART (HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, SKADER VED TAB AF FORTJENESTE FOR VIRKSOMHEDER, DRIFTSFORSTYRRELSER, TAB AF FORRETNINGSOPLYSNINGER ELLER ANDEN ØKONOMISK SKADE), DER OPSTÅR SOM FØLGE AF BRUGEN AF ELLER MANGLENDE MULIGHED FOR AT BRUGE SOFTWAREN, HELLER IKKE SELVOM NVIDIA ER BLEVET UNDERRETTET OM RISIKO FOR SÅDANNE SKADER. I VISSE RETSOMRÅDER ER UDELUKKELSE ELLER BEGRÆNSING AF ERSTATNINGSANSVARET FOR UNDERFORSTÅEDE GARANTIER ELLER FØLGESKADER ELLER HÆNDELIGE SKADER IKKE TILLADT, HVORFOR OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING MULIGVIS IKKE GÆLDER FOR KUNDEN. KUNDEN KAN DESUDEN HAVE ANDRE JURIDISKE RETTIGHEDER, DER KAN VARIERE FRA RETSOMRÅDE TIL RETSOMRÅDE. UAGTET OVENSTÅENDE OVERSTIGER NVIDIA'S SAMLEDE ANSVAR, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED DENNE AFTALE, IKKE ET TUSIND AMERIKANSKE DOLLARS (USD 1.000,00). OVENSTÅENDE BEGRÆNSNINGER GÆLDER OGSÅ SELVOM ET BEGRÆNSET RETSMIDDEL, DER ER ANGIVET I DENNE AFTALE, VURDERES IKKE AT HAVE LEVET OP TIL SIT VÆSENTLIGSTE FORMÅL.

8. USA DET OFFENTLIGE I USA.

SOFTWAREN og den tilhørende dokumentation er "kommercielle elementer", som dette begreb er defineret i FAR 2.101, bestående af henholdsvis "kommerciel computersoftware" og "kommerciel computersoftwaredokumentation", som termerne anvendes i FAR 12.212 og DFARS 227.7202. Hvis SOFTWAREN og dokumentationen er blevet opkøbt af eller på vegne af den amerikanske regering, er den amerikanske regerings rettigheder i SOFTWAREN og dokumentationen kun dem, der er angivet i AFTALEN, som anført i FAR 12.212 og DFARS 227.7202-1 til 227.7202-4 i det omfang, det er relevant.

9. DIVERSE

Kunden må ikke overdrage eller overføre denne AFTALE eller eventuelle rettigheder, der er tildelt ifølge nærværende aftale, lovmæssigt eller på anden måde, uden NVIDIA's forudgående skriftlige samtykke, og ethvert forsøg fra kundens side på at gøre dette uden pågældende samtykke vil være ugyldigt. Bortset fra som udtrykkeligt anført i denne AFTALE skal udøvelsen fra begge parters side af deres retsmidler i henhold til AFTALEN ske uden præjudice for andre retsmidler i henhold til AFTALEN eller andet. Hvis en bestemmelse i AFTALEN ikke stemmer overens med eller ikke kan håndhæves fuldt ud i henhold til loven, fortolkes disse bestemmelser i videst muligt omfang, og de øvrige bestemmelser forbliver i fuld gyldige og i kraft. AFTALEN er den endelige, fulde og eneste aftale mellem parterne, der vedrører sagsgenstanden, og den tilsidesætter alle tidligere eller samtidige opfattelser og aftaler om dette emne, hvad enten de er mundtlige eller skriftlige, medmindre kunden og NVIDIA indgår en separat aftale, der regulerer brugen af SOFTWAREN. En af parternes manglende håndhævelse af bestemmelser i AFTALEN udgør ikke et afkald på fremtidig håndhævelse af denne eller andre bestemmelser. AFTALEN må kun frafaldes eller ændres skriftligt og underskrevet af en bemyndiget repræsentant for NVIDIA.